Solotur til Møn gav laks i fin kondition
Lisbeth og lille Malte var sendt i sommerhuset og jeg havde tid til en lille "sniger" til Møn, i det fabelagtige forårsvejr.
Jeg kom lidt sent af sted og sejlede først ud klokken 09.30, med kursen sat mod inderkanten af kondomet, som skulle arbejdes igennem.
Efter 1½ times fiskeri uden et hug, var det på tide med en klassisk grøn/sølv Apex, som blev monteret efter en lille gul Kuusaamo på den gamle orangerøde sideplaner, der har set temmelig hjemmesløjagtig ud, siden jeg købte den i Pukaviken for et par år siden.
Med høj sol og let med-sø fejlede selvtilliden ikke noget. Så jeg satte selvfølgelig hele molevitten, inklusive 2 sæt sideplanere, velvidende at jeg ikke havde nogen gast eller var udstyret med ekstra arme, hvis jeg skulle være "uheldig" at fange en fisk, hvilket var lige præcist hvad der skete!
Ud af øjenkrogen noterede jeg pludseligt et forsigtigt hug på den ene sideplaner. Et hug der i første omgang så uskyldigt ud. Men ”uskylden” skyldes blot at fisken allerede har revet linen ud af klemmen på Pukaviken planeren, for umiddelbart efter, at flexe 8,6 inlineren i bund og flå 150 fod line af SG47´eren.
For at gøre en lang historie en del kortere, kunne min iver efter at rigge båden til som et pindsvin let være endt med ris til egen røv. Det blev således lidt mere hektisk end godt var at skulle rigge otte stænger af med den ene hånd, køre fire manuelle downriggere op, holde øje med trafikken og den kære laksebasse, der i mellemtiden havde set sit snit til at stikke af med 400 fod line!
Og så siger min kone at mænd ikke kan multitaske!
Efter 20 minutter lykkedes det mig at få nettet fisken i andet forsøg (du vil ikke høre de ord jeg råbte da fisken smuttede ud af netposen første gang!)og jeg storsvedende, med bløde knæ kunne beundre en yderst velproportioneret laks på 11,2 kilo og bare 92 cm.
Med en konditionsfaktor på 1,44 og en sublim råstyrke gav denne laks en af de bedste fights jeg har oplevet til dato, helt på niveau med de Pukaviken laks, der står og venter på de heldige SSK´ere der snart skal til Kollevik.