Dejlig dag på vandet - UD for Møn. Ja altså langt ud for!
Efter at have badet alskens agn i alle dele af de nære områder ved Møn om lørdagen med kun et par brune skægfættere for enden af linen, valgte jeg at gå langt ud om søndagen. Ikke hverken 30 eller 45 mil, men dog ud på 35-40 meter vand, og der er langt.
Der blev ikke lagt dæk til helt så fantastiske fangster som flere af de andre kan fortælle om, men dog et absolut super fiskeri alligevel.
Efter blot et kvarter huggede dagens mindste fisk - en flot havørred på 4,5 kg, og brillerede med adskillige spring og akrobatik.
En time efter kom en laks på 5,7 kg, hvorefter der nok gik halvanden time, før en Dipsy sprintede afsted og varslede en rigtig god fisk.
Det tog ca. 20-25 min før laksen lå i båden og kunne vejes til 14,5 kg. Kanon flot fisk, syn''s jeg selv ;-))
Efter yderligere halvanden time huggede endnu en laks, som viste sig at være en smuk fisk på 8,8 kg. Altså fire fisk på fem timer.
De to største huggede i øvrigt på Dipsy med en frossen ansjos med styrthjelm efter ;-))
Da det var blæst lidt op og vi havde 19 mil hjem, turde vi ikke blive derude og tøffede i havn. Det tog 1 time og 20 min !!
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer