En lille tyksak, som blev taget i "Futte" s kølvand. Den holdt bunden, så jeg troede det var torsk, og bare kværnede ind. I det grumsede vand var den ret tæt på båden inden den bekendte kulør, og det grænsede til panikagtige scener, især på netkanten, da kræet skulle med hjem til middag. Vel klasket i dørken spyttede den krogen ud og hamrede sin klagesang med en bred halefinne (herlig lyd). Under fighten havde den spyttet en sild ud, og ved slagtningen lå der stadig 4 !(deraf to friske) sild i vommen på den. Lige nu ser jeg frem til at få den hjem fra røgeriet og sætte bisserne i noget godt.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer