En flad dag.
Vækkeuret ringede, en morgen flad fornemmelse bredte sig i mit hoved måske pga. lidt rigeligt rødvin aften før, men der skulle fanges flade så ud af kassen det gik efter lidt morgenmad skulle der smøres 4 flad til madpakken og af sted mod havnen.
Vandet lå fladt som et spejl så gashåndtaget blev presset i bund og båden strøg ud over den blanke flade, vel ankommet til fiske området med en flad bund og forhåbentlig mange flade, blev skalrejerne monteret på forfanget og sendt mod bunden.
Der gik ikke lang tid får den første flade ramte bunden af båden, det skulle fejres med en øl, men øllen var desværre blevet lidt flad i smagen ned røg den sammen med de 4 flad fra madpakken.
Fiskeriet forsatte med den ene flad efter den anden, tiden gik lidt for hurtigt og selvfølgelig blev det senere end aftalt med konen så hun stak mig et par hurtige flad med kommentaren DET SKER IKKE IGEN! Oven på den omgang havde jeg endnu engang en flad fornemmelse i hovedet, så alt i alt var det en flad dag.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer