Efter at have læst at der var blevet fanget fornfisk i Issefjorden, og det er den eneste fisk min kone har lyst til at fiske efter, besluttede vi at tage på Storebælt et par timer, for lige at se om de var kommet.
Vinden var svag, men jeg ved NV er det værste hjørne for fiskeri i bæltet, hvad bølger angår. Det viste sig da og så at der var store "bølger" på selv om vindmåleren kun viste 2 m sek. Konen blev lidt bleg da vi sejlede mod revet, men hun lovede at sige til hvis vi skulle vende om. Hun havde ikke lyst til at fiske, men jeg smed lige en kobberarvet toby efter båden, det kunne jo være.
Da vi nåede revet og strøm og skæve søer fik båden til at "opføre sig underligt" ville hun gerne ind igen. Jeg ville lige en tur rundt om en bropille inden det gik hjemad, men så langt nåede vi ikke, stangen bukkede og der var fast fisk, som sprællede i overfladen langt bag båden. Skal du have lov at hive den første hornfisk ind i år, spurgte jeg. Det ville hun gerne, men hun brokkede sig lidt over den bare fulgte med uden at gøre modstand, selv om hun rullede ind med fuld pres på fisken. En lille torsk tænkte jeg. Men da den kom tæt nok på båden kunne jeg se det var en ørred, så hun måtte pænt aflevere stangen igen.
Efter lidt tumult med at flytte et reservebatteri fra fangstnettet mm, kunne vi lande en flot ørred.
Da vi sejlede ind i medsøer, steg humøret betragteligt hos konen: Var det bare sådan at sejle den anden vej.
Da vi var inde igen flovede vinden totalt, men kun et par minutter, så slog den om i syd og tiltog inden for et øjeblik til 9 m. sek fra syd. Konen blev noget forbavset over det kunne skifte så hurtigt. Tænk hvis hun skulle have sejlet ind i endnu "større" bølger en da vi sejlede ud :-)
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer