Simristræf d.22.04.2006.
Lørdagen var en blæsende dag med tiltagende vind, så fiskeriet blev afkortet til at alle skulle være i havn kl. 12:00.
Vi startede ved 11’eren og satte kursen mod 77’eren, men det døde hav viste sig ikke fra den gode side, store bølger og ingen fisk.
Efter 77’eren satte vi kursen med 44’eren og ca. midtvejs kl.10:15 udløste den ene stang ganske blødt, som nu torsk kan gøre det. Men det viste sig hurtigt at det var noget af det rigtige. Der kom nu et udløb på 600 fod i et hug, så det var rigtigt nok, noget havde stukket sig på krogen. De andre stænger blev bjerget i en fart ( som det nu kunne lade sig gøre i den høje sø) så fighten kunne begynde. Men det var vi ikke enig om så der kom flere udløb hver gang den kom tæt på båden, og bedre blev det ikke da den så os, så ville den slet ikke ind ( kan man nu forstå det), men efter flere forsøg kom den i nettet, og på dørken. Ingen tvivl det var en fin fisk vægten dansede mellem 12 til 14 kg. på søen.
Vægten ved vejningen viste 12,4 kg, som udløste 1.præmie for største laks under træffet, og en 5. plads samlet.
Allan - Team Cjap
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer