Dagen skulle have været et sats på noget så anderledes som gedder i Lødde Å, der løber ud i bugten ved Landskronarevete. De indledende undersøgelser mht. lovlighed og fiskekort mv. var afsluttet. Det viste sig dog umuligt at komme ind til åen - eller rettere jeg opgav da jeg et stykke tid havde sejlet på 40 cm vand og stadig manglede en god bid vej. Istedet blev trollinggrejet sat og kursen lagt mod Barsebæk. Herfra lidt ud i Sundet og pludselig "var den der". Efter mange småtorsk var jeg ikke i tvivl om, at det var en god fisk så øvrigt grej blev ryddet og en fin fight på ca. 20 minutter begyndte. Fisken blev kørt helt mør og gled roligt i nettet. Herefter "solojubel og høje råb". Niels "Feelgood" blve ringet op, hvorefter jeg sejlede de små 9 sømil op til ham ved Rungsted. Han kontrolvejede fisken til 10,3 kg. Ny PR var i hus.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer