Fangstrapport og beretning fra Køge Bugt af Børge Boesen
Kanon fiskeri i Køge Bugt:
St. Bededag var Preben P. (Team Jane) og jeg blevet enige om at vi skulle prøve en tur i Køge Bugt. Vi lagde i fra Køge Havn omkring klokken 09:00 og lagde ud med at prøve omkring Prikken.
Vejret var rigtigt godt med sol/overskyet og svag vind fra V-NV. Der skete intet ved Prikken, så Preben lagde kursen mod Akvariet, hvilket han havde stor tiltro til, som også kulle vise sig at holde stik.
Da vi var nået frem fik vi hug af en god torsk som vi desværre mistede under landingen. Nå pyt der var da fisk her. Der gik et stykke tid, så fik jeg hug på downriggeren i 21 fod på et Grizzly rød/gul/hvid med sort prikker. Det var en havørred på 3.5 kg. i rigtig god stand.
Så var vi rigtig tændte – og nu gik det slag i slag. Vi fik en msasse torsk op til 4.0 kg. samt 2 havørreder på 3.0 og 4.0 kg. Den ene gang havde vi dobbelthug, hvor min desværre stod af. Så havde vi også et kanonhug på planneren, hvor linen knækkede – en rigtig stor fisk?
Nu havde det gået helt forrygende i 2-3 timer og det var efterhånden længe siden, at der var sket noget, så Preben satte kursen mod Prikken igen. Da vi var nået næsten hen til Prikken fik jeg et godt hug i 21 fod på Grizzly rød/gul/hvid sort prikker. Det var en havørred på 4.75 kg. i rigtig god stand. Vi prøvede lige et par gang mere men der skete intet.
Til slut ville vi lige prøve på noget lavt vand nær kysten. *Det var blæst noget op og der kom meget tit skidt på agnen, så vi gad ikke mere og tog ind.
Men en dag med 4 store havørreder og 12-13 torsk, hvoraf de 7 var brugbare er vel ikke at kimse af. Så alt i alt en kanondag med Team Jane og Preben P.. på den første debuttur i år.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer