Stængerne var sat kl. 0630 og ja, jeg startede igen på 44. og satte kursen mod 77. Midtvejs fik jeg dobbelthug i 110 og 90 fod af to gode fisk, der straks tog et voldsomt udløb. Jeg tog derfor fat i den stang, der gik højest i vandet, og meget mod min vilje, trak jeg kraftigt i stangen for at udløse den, og på trods af et skrivebordsjob i det daglige, lykkedes det i første forsøg at udløse linen, men linen blev med det samme strammet op? ja det utrolige skete, endnu en fisk havde hugget, og så på den agn jeg lige havde udløst?
Med 3 fisk hængende bag båden, var jeg glad for, at jeg kun havde sat 6 stænger, så det gik hurtigt med at få ryddet den ene side, for derefter at fighte den sidst ankomne fisk, en nedgænger af en havørred der lignede et kakkelovnsrør og var brun som en torsk, selv om den var 71 cm lang, røg den meget hurtigt ud igen.
Nu var der tid til at få ryddet den anden side, hvorefter jeg stoppede motoren for at gribe den stang, der havde mindst line ude, ca. 250 fod. En kort men hektisk fight fulgte før en fisk på 5,5 kg kunne landes, og hurtigt slippes ud af nettet. Fat i den sidste stang, hvor linen i mellemtiden havde lagt sig stille og roligt på vandoverfladen, og det selv om det blæste ca. 6 s/m. Linen blev strammet op, og glæden var stor, da jeg havde kontakt med fast fisk. Denne fisk havde rigtigt moret sig og taget et udløb på 320 fod, men det havde åbenbart tæret så meget på dens krafter, at den bortset fra et 50 fods udløb ved bådsiden, hurtigt og udramatisk kunne landes.
Sidste fisk vejede 4,5 kg. og selvfølgelig var den kortere end den på 5,5 kg. men den var samtidig også i en væsentlig bedre foderstand.
Mit første trippelhug nogensinde, og jeg kunne lande dem alle, så kan en fiskedag ikke starte bedre. Selv om jeg fiskede over stedet flere gange mærkede jeg ikke flere fisk på stedet, men 2 timer senere fik jeg en undermåler på 56 cm som også blev genudsat, men en god start at man inden kl. 1100 har haft 4 fisk i båden. Selv om jeg blev ved til kl. 2030 mærkede jeg dog ikke mere, men dagen var også reddet, så pyt