Ny tur på bugten. Om formiddagen skete der ikke så meget, men hen over middag kom der mere gang i ørrederne.
Startede med at fange en ørred på 45 cm og 10 min senere endnu en ørred på ca.40 som begge fik friheden igen.
Der skulle ikke gå mere end ca. 30 min. så var den der igen og denne gang et dobbelthug. Den en huggede igen på et Monarch blink (sølv med grøn tape) og den anden et Flutter Chuck blink.
Den første ørred blev nettet, og så skete der det at krogen på blinket satte sig rigtigt godt fast i netmaskerne. Det eneste jeg nu kunne var at kappe linen og så nette nr.2 ørred med blinket siddende i nettet. Det gik og snart lå begge fisk i båden og glæden var stor. De vejede 3,0 kg og 3,7 kg.
Tilsidst fik jeg endnu en ørred på omkring 40-45 cm. som også røg ud igen.
En super dag, hvor både vejret og fiskeriet bare klappede....
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer