Var en tur på Furesøen sammen med min søn Henrik. Efter et par timer i mørket fangede Henrik en gedde på ca. 3 kg., hvorefter det blev min tur med vertikalstangen. Vi fik øje på en fin fisk i 12 meters dybde, men i første omgang viste den ikke den store interesse for jiggen. Vi fandt fisken igen og et nyt dyp ned over hovedet på fisken hjalp, idet den valgte at indhalere jiggen. Vi troede i første omgang, at der var tale om en fin gedde, men det viste sig at være en flot sandart på 6,4 kg. 86 cm lang. Fisken blev nænsomt genudsat og den logrede med halen, da den svømmede tilbage i det mørke dyb.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer