Til DM i makrel havde vi et super fiskeri om lørdagen. Fiskeriet kom hurtigt i gang og der var masser af fisk. Og gennemsnitsvægten var højere end den plejer - der var stort set ingen "små" fisk imellem, og hurtigt blev det målt på, at hvis Mike kunne holde om dem med en hånd, så skulle de ud igen. Det var dog ikke lørdagen, som bød på de største fisk, da vi her havde højeste vægt på 903 gram. Søndag lagde lige så hårdt ud og med 5 fisk i båden, havde vi 3 forbedringer til teamkonkurrencen. Det lovede godt for dagen. Men ak - desværre svigtede grejet, grinderen drillede og ville ikke rigtigt ud med chum og vi drev lidt i ankeret. Fiskeriet døde ud og selvom vi prøvede at rykke tilbage til første plads og sætte ankeret påny og kæmpede med grinderen, lykkes det aldrig rigtigt at få rigtigt gang i hverken grinder eller fiskeriet igen. Efter 3,5 times kamp kastede vi håndklædet i ringen og sejlede i havn. Men vi havde da nået at få bla. 2 makreller på 940 gram
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer