Hornfisketur i Køge Bugt.
Lørdag d. 5. juni tog jeg ud og fiske med mine 2 børn, Clara 6 år & Frederik 8 år.
Vi skulle bare have en afslapnings tur på Bugten efter Hornfisk. Vi sejlede ud af Ishøj Havn og satte 2 fiskestænger klar, som begge børn kunne sidde og holde i hånden. Efter 5 minutters fiskeri fik Frederik en Hornfisk, 5 minutter efter fik Clara bid men den faldt af igen. Jeg foreslog at vi skulle sejle til Mosede Havn for at købe is. Efter at vi havde købt is sejlede vi ud igen, Frederik forslog at vi skulle tage længere ud, for ude på det dybe vand var der store Hornfisk. Da vi var kommet lidt længere ud, satte vi igen 2 stænger som Clara og Frederik kunne sidde med i hånden. Efter ca. 5 minutters fiskeri sagde Frederik at det sikkert ikke var en Hornfisk han havde på krogen, linen blev bare flået af hjulet. Jeg bad ham om at stramme bremsen lidt på hjulet, der så vi en kæmpe Havørred springe ud af vandet. Frederik sagde at jeg hellere måtte tage stangen for han kunne ikke holde den. Da den kom lidt tættere på båden, råbte Clara at det var en Haj. Efter ca. 25 minutters fight fik vi den landet i båden, sikke en kæmpe. Vi tog direkte tilbage til Mosede Havn for at få den vejet. 11.3 kg. Hvad mere kan en Far ønske sig, end at ens søn slår både ens egen personlige rekord samt båd rekord, og så på Fars dag!
Henning Petersen
En lykkelig Far.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer