Torsdag til lørdag skulle have været en tre dages tur på Nordsøen efter sej og langer, men den første dag blæste væk, og så var det kun en to dages tur. Vejrudsigten så dog virkelig skidt ud for lørdag, men skipperen sagde at det blev fint vejr. Jeg tog den lange tur til Thyborøn og kl 2 om natten begyndte vi at sejle mod vrag på dybt vand i jagten på store langer. Vi sejlede i 9,5 time før vi nåede første vrag, så vi fik først lov til at fiske kl 11.30 fredag. Vi nåede at besøge 4 vrag og fælles var, at der var få fisk.
Gennemsnitsstørrelsen fejlede dog ikke noget, og der kom en del måler langer om bord.Jeg fiskede med lidt tungere bly end de øvrige på båden, og sufix 832 i 0,28, som har meget lidt vandmodstand, så jeg var først ved bunden hver gang.Nummer 2 vrag vi ankom til kastede kun 3 langer af sig. Jeg var først ved bunden, og havde hug med det samme, inden nogle af de andre kom ned. I tilslaget kunne jeg sagtens mærke, at det var en god fisk, og der skulle lægges noget energi i, at få den væk fra vraget. Efter de første 10 fra bunden forløb fighten mere roligt, men stadig med højt bremsetryk, og nogle tunge udløb, efter 120 meter fik fisken dykkersyge, og de sidste 40 meter var bare tung dødvægt. Til sidst brød en kæmpe lange overfladen. Fisken var 170 cm lang og havde er mega hoved. Desværre var den ikke ret tyk, men kunne alligevel trække vægten til 24 kg. Hvis den havde været fed, kunne det sagtens have været DK rekord. Efter 6,5 times fiskeri, hvor vi havde brugt de 2 på sejlads mellem vrag, faldt mørket på, og så hugger langerne ikke mere. Vi kunne konstatere at vejrudsigten den efterfølgende dag, lovede god vind, 2,5 meter bølger og 3 knob strøm, så det var helt håbløst. Derfor blev kursen sat mod Thyborøn, så det endte med, at jeg havde brugt 42 timer på at fiske 4,5 på Nordsøen – Dyr timepris for det fiskeri
Thomas Hauerberg Larsen