En tåget dag i Simrishamn, endte med sølvskæl på dækket.
Efter en tåget morgen, der bestemt ikke indbød til sejlads, kom jeg på vandet ved 9-tiden.
Efter to nulture på Møn trængte jeg i den grad til en succesoplevelse.
Vel ankommet til området omkring Syrenabbe fandt jeg den sidste pakke løjer frem i køleboksen og riggede en noget lille løje på en mini Vuuksiraksi efter en lille gul flasher.
Tacklet blev sat i klemmen på loddet der var forsynet med en efterhængt flasher i grøn/glow.
Laksen huggede i 75-80 fod og trak hurtigt 150 fod line af hjulet. Jeg bevarede heldigvis hovedet koldt og ryddede alle downriggerstænger, inden jeg fightede fisken hjem.
Det skal lige siges at jeg havde bestemt mig for IKKE at tabe denne fisk, efter at jeg 14 dage tidligere havde tabt et 10+ laks i Storåen, mens jeg var ved at håndlande den.
Skrækoplevelsen fra Storåen dukker stadig op i feberhede natlige flashbacks, hvor jeg hele tiden ser den kæmpestore fisk drive livløs ned i åens mørke dyb!
Nå... det var en helt anden historie.
Simrislaksens udløb var begyndt at blive mere beherskede og den skrigefugles flasher dukkede op i overfladen.
Laksen stod en meter nede i vandet, men viste kun sin mørke ryg, hvilket ikke er et godt tegn!
Ganske rigtigt. Laksen var langtfra udtrættet og tog et pludseligt rush mod bunden. Bremsen var for hårdt spændt og stangen dykkede under overflade, mens jeg febrilsk fik løsnet stjernebremsen.
Om det var den hårdt spændte bremse, der senere bidrog til dramatikken ved jeg ikke, men...
Da laksen for anden gang kom ind til bådsiden, besluttede jeg mig for at nette den.
Første gang kiksede jeg netningen bagfra fisken og begyndte at blive lidt klam i hænderne, da krogen i Vuuksien sad meget yderligt i laksens mund!
Nu skulle det være. Uden sans for finesse stak jeg nettet ned foran fisken, der svømmede skråt ind nettet.
Med halen inde i nettet skete det, der ikke måtte ske. Den lille trekrog var under fighten blevet rettet så meget ud, at den nu slap grebet i fisken!
I et millisekund var fisken fri og på vej ud af nettet. Uden at tænke slap jeg stangen, tog fat om nettet med begge hænder og trak op ad. Laksen blev skubbet ned i den lidt for lille netpose og jeg kunne løfte fisken ind i min lille Ryds 485.
Fisken var heldigvis af den rigtige slags og kunne gokkes med god samvittighed.
Smuk østersølaks i bedste kondition, med maven fuld af småsild op til 15 cm længde.
Efter fangsten ringede jeg glædestrålende til min kone og fortalte hende om den dramatiske landing.
Hun blev helt stille i telefonen og udbrød så: “Det var godt at du fik den i nettet skat. Efter dit laksetraume fra Storåen, var jeg bange for at du ville været hoppet i vandet efter den!”
Læren af dagens oplevelse er altid at have friske løjer med og fremover altid udskifte de mindste Vuuksikroge til 2 x strong trekroge 😂
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.
Læs mere her
