En fin dag med BÅDMONSTERET, hvor selvtilliden fik lidt tiltrængt afstivning. Første fisk faldt under sætning af grejet på nederste downrigger i 90 fod på en lille grizzly watermelon. Ca. 5 kg så var man i gang ! Så en lang pause før et dobbelthug på sideplanerne vækkede mig. Selvfølgelig i samme side, og de løb øjeblikkeligt sammen. Undervejs i afrigning af det øvrige grej gik den ene bersærk og tog 100 m i eet langt udløb, hvorved den skar den anden line over. Øv. Den var helt ustyrlig og sprang ustandseligt under udløbet. Efter at have ryddet alle stænger fightede jeg den med stoppet motor. Det er altså lidt sjovere ! Vægten sagde 10,5 på klassikeren Toby ubelastet kobber.
Til slut en flidspræmie på gul og grøn Schlütter i 40 fod på riggen. Alle fisk gav fin fight for pengene. Generelt få lodninger ved 40-meteren men ingen hornfisk som plagede Bananen og Kondomet.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer