På tur med SSK til Bornholm i uge 14. Som debutant på turen har mine forventninger i top. Vejret var skiftende ofte med store bølger de fleste dage. Om torsdagen var jeg alene i båden, og da vinden var kraftig var trafikken til tider tæt, og netop som jeg var begyndt at vende båden 180 grader, tog denne fine laks min apex i 40 fods dybde. Med et massivt udløb på 450 fod i tæt trafik, var der en lille smule panik på drengen, men det lykkedes mig at få alle stænger ind i båden og så kunne fighten begynde. fisken var helt ude af vandet 2 gange og måtte ind til båden hele 6 gange, før den løb tør for kræfter og jeg kunne nette fisken. Den blev vejet på havnen af maler Flemming, og bismervægten viste 12,5 kg, nok til at vinde uge 14 1.ste præmien, et ophold hos Per på Verona i 2020. Hvilket held for så er man jo nødt til at se om man kan gentage succesen. Tusind tak til hele SSK holdet fra uge 14, det var virkelig en fornøjelse at være sammen med jer. En stor tak til Bettina og Per og de øvrige medarbejdere på Verona, det er rart og hyggeligt at bo hos jer.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer