Mandag den 3. maj 2004 var det fra morgenstunde helt stille, men som så ofte var det også meget tåget med sigt på ca. 200 meter, så jeg trak den lidt i ørene og gik først ud af havnen kl. 0915. Ikke fordi tågen var lettet, men jeg forventede at den ville lette lidt senere på dagen, og så ville jeg gerne være derude.
Jeg startede fiskeriet lidt før nappen og så gik det bare østpå til nogle waypoint jeg havde, og lige pludselig var der tre-dobbelt hug, hvor den ene af fiskene bare forsvandt derudaf? Hugtigt fik jeg de andre stænger taget ind, og herunder blev en undermåler genudsat og en hornfisk ligeså, for så endelig at stå med en stang i hånden, motoren sat i tomgang, havblik men meget tåget.
Denne fisk gav en helt forrygende fight med mange og seje udløb, så jeg var lidt skuffet over, at den "kun" vejede 5,5 kg. Jeg brugte dog ca. 15 minutter på at genoplive fisken, ikke med mund til mund metoden, men vej at lægge den i mit net og holde den nede i vandet indtil den havde genvundet kræfterne og selv svømmede stille og roligt ud af nettet.
Turen fortsatte videre østpå og da jeg var ca. 14 sømil ude, var det blæst op til 6 - 8 m/s fra sydvest men stadig meget tåget, så jeg turde ikke forsætte længere ud, men vendte båden og sejlede mod nappen igen. Da jeg nåede mit waypoint fra tidlige, blev en stang igen udløst, og det var sin sag at figthe fisken i det vejr. Jeg anslår fisken til ca. 4 kilo, for jeg tog den ikke op i båden, men pillede bare krogen ud og lod fisken få sin frihed.
Vejret var efterhånden blevet så slemt, at jeg besluttede at sejle/fiske ind mod havnen, for der var over 10 sømil ind, så jeg kunne jo lige så godt fiske noget af vejen ind.
Da jeg passerede 11-eren skete der lige pludselig noget igen. Min raptor i 75 fod blev frigivet og fanden tog ved den. De andre stænger blev taget ind i lyntempo og jeg kunne på tælleren aflæse, at fisken havde taget ca 450 fod line. Jeg forsøgte at pumpe fisken ind, men kunne absolut ikke få noget line på hjulet, så 3 gange måtte jeg stramme bremsen op, før det lykkedes at få noget line på hjulet. Da fisken var ca. 200 fod ude kunne jeg se den springe ud af vandet flere gange i de 1,5 meter høje bølger, men det var helt umuligt at bedømme fiskens størrelse på den afstand, så spændingen var der stadig, for jeg har aldrig nogen sinde måtte lægge så meget pres på en fisk for bare at få nogle få fod line på hjulet.
Når fisken endelig var inde på ca. 10 meter forsvandt den bare igen, og jeg havde stadig ikke kunnet danne mig et overblik over størrelsen, for den var godt nok ude af vandet mange flere gange, men det var altid når den havde været inde på de ca. 10 meter fra båden og havde taget et udløb på ca. 100 fod, ja den ene gang tog den næsten 200 fod i et langt udløb, og det var stadig med en meget hårdt spændt bremse.
Min venstre arm begynte efterhånden at gøre ondt, men jeg havde jo stadig ikke set fisken, så der var ikke andet at gøre, end at forsætte figthen. Nu kunne jeg efterhånden holde fisken inde på de ca. 100 fod, og den var flere gange foran båden ligesom den var på begge sider af båden, så det var en rigtig herrefight der foregik.
Endelig lykkedes det at få fisken op i overfladen og den blev landet i 3 forsøg af en meget meget træt fisker, der dog kunne veje fisken til mellem 11,5 og 12,5 kilo. Fra fisken huggede og til den lå i nettet var der gået 55 minutter og jeg var drevet ca. 1 sømil, så her havde jeg haft en af mine bedste oplevelser nogen sinde. I land blev fisken vejet til 12,3 kilo.
Grunden til den lange fight var, at da fisken havde hugget ud efter Raptoren var den blevet kroget i siden af hovedet.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.
Læs mere her
