Vi tog forholdsvis sent afsted, da de havde lovet tåge fra morgenstunden. Vi var i vandet kl. 10.00 og satte straks kursen mod "Bananen N" for at starte vores trolling i retning mod "Kondomet".
Vi havde ikke trollet længe, før den herligste lyd kom fra en af stængerne. Efter en kort fight, hoppede fisken desværre af og ville ikke lege med længere. Vi blev dog lidt fortrøstningsfulde - der var flere meldinger om laksefangster og nu havde vi også selv fået syn for sagen.
I den næste time skete der intet, men så kom hugget - igen var det samme stang og med samme agn kroget i 18 fods dybde. Nu måtte den da være der - og efter kun 5 min. fight blev den dejligste laks på 90 cm og med en vægt på 7,5 kg landet på Ørnen for første gang. En fantastisk oplevelse endelig at tage den første!
Vi fortsatte yderligere et par timer dog uden det store held (en enkelt kontakt blev dog til, men uden gevinst). Det blæste lidt op og bølgerne var ikke længere så sjove at sejle i, så vi besluttede at sejle mod havn og den 2 timer lange køretur hjem.
Men nu kan man da kalde sig lakse fisker, ik?
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer