I forbindelse med en ferie i Tanzania havde vi nogle dage på Zanzibar, hvor vi fik mulighed (min fødselsdagsgave fra kone og børn) for at tage ud på en 5 timers trollingtur. Vi sejlede ud kl. 0600 og skulle lige finde vores pladser i båden mens vi satte kursen ud på det Indiske Ocean. Kaptajnen og de 2 medhjælpere fandt fiskegrejet frem, som bestod af 4 kraftige trollingstænger, 2 stk. reb ca. 5 m ”downrigger” med ca. 2 kg. blylodder i hver ende og en kasse med diverse woblere med mere eller mindre rustne kroge.
Hakuna Matata (ingen problem - no worrys) bliver brugt rigtig ofte i Tanzania…..:-)
Der var ikke så meget instruktion, så vi observerede bare spændt, hvordan de satte grejet og nød det fantastiske vejr.
Efter ca. 40 minutter fik vi et dobbelthug og der var vild forvirring i båden…men Kasper og jeg selv fik hver en fiskestang og kunne begynde at fighte fiskene Jeg mistede min rimeligt hurtigt, men Kasper fik en fin fight, hvor der også skulle kæmpes med en fiskeline fra en anden båd, som havde hægtet sig fast i noget af vores grej. Men Kasper fik hevet en fin Wahoo på ca. 8 kg ombord.
Humøret var i top og dagen reddet med Kaspers Wahoo………. Så vi kunne sættes os ned og nyde det fantastiske vejr. Vi så delfiner, en stingray i overfladen og en skildpadde der dykkede ned ligesom der var flere lokale fisker ude på vandet.
Så kom der igen et hug på en ene fiskestang, men efter kort udløb kappede den forfanget og nogle af linerne blev filtret sammen.
Sidst på turen fik vi et godt hug på den ene stang og jeg fik mulighed for en super god fight med en wahoo der var næsten dobbelt så stor som den første.
Turen sluttede af med mågesjov over en stime med tun der jagtede småfisk op til overfladen. Vi så flere tun der sprang fri af vandet og selv om vi brugte en halv time på at sejle efter dem kunne vi ikke få nogen på krogen.
Knæk & bræk
Allan Scheller
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer