I forbindelse med trollingmesterskab i Viktor deltog min fiskemakker og jeg. Vi startede ud på Lous Flak, hvor vi fangede lidt småtorsk. I løbet af formiddagen fik min makker en torsk på 4,1 kg.
Fra Lous Flak satte vi kursen mod Ven. Klokken 1200 fik jeg et godt hug ud for sydspidsen af Ven over ca. 20 m vand. I starten fulgte fisken pænt med, hvorfor min makker afventede - ikke tog de øvrige liner ind, men da den kom tættere til båden, begyndte den at gå til siden og kom til overfladen, så vi kunne se, at det var en pæn ørred.
Herefter fik makkeren travlt med at tage linerne ind i min side. Fisken rullede "underligt" i overfladen, og jeg var bange for, at den var fejlkroget, hvilket dog ikke var tilfældet. Den blev landet under noget dramatik, da 3-krogen satte sig i netmaskerne, uden at fisken kom i nettet! Min gode fiskemakker fik dog fingrene ind i gællerne og kunne løfte fisken ind i båden.
Stor glæde og ny personlig rekord.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer