SSK forsøger i år med en tur til Vättern i uge 48 med afgang hjemmefra lørdag den 23. november og hjemkørsel den 30. november. Afhængig af tilslutning finder vi en passende overnatningsmulighed, muligvis i Granvik eller Karlsborg afhængig af stemning og deltagerantal. Konceptet vil være, at klubben sørger for overnatningen (mod betaling) og turlederen uddelegerer madlavning og indkøb til deltagerne, så vi spiser fælles og hygger om aftenen. Der er ikke så mange lyse timer, så vær indstillet på dette. Fiskeriet foregår uden ret lang sejltid og der vil være mulighed for fangst af rødding, ørred og laks, samt en lang række andre ferskvandsfisk , hvis det har interesse. Der bliver indkaldt til et orienteringsmøde for deltagerne med planlægning og endelig bindende tilmelding i starten af uge 43. Vi laver et lille skriv i nyhedsbrevet for oktober om fiskeriet og mulighederne som en appetizer. Turleder er Thomas Larsen. Thomas har fisket på Vättern og Vänern regelmæssigt siden midt 1990'erne. Hvis du vil med så meld dig til, foreløbig har jeg sat 12 pladser, men det er primært af planlægningshensyn ift. indkvartering. Hvis der er større interesse, kan vi evt. udvide. Turen er for medlemmer af klubben.
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer