Kom og vær med til årets fjerde og sidste afdeling af klubmesterskabet i Bønnerup den 26. september 2020, hvor der altid fanges godt med skrubber, rødspætter, isinger. Der er også gode muligheder for trolling af torsk, makrel, hornfisk og havørred.
Hvis der er nogen, der har mod på en tur over til møllerne ved Anholt, så skulle der være gode muligheder for finde gode stimer af mørk sej og torsk.
Vi sætter bådene i vandet på lystbådehavnen i Bønnerup. Kom i god tid for isætning af både – vi har kort for søsætning og optagning af bådene, så lad være med selv at købe.
Hvis der er nogle der kunne tænke sig at komme allerede fredag aften, vil MSK stå for havneleje, aftensmad og lidt til hyggeligt samvær. Venligst giv besked til arrangøren af stævnet, senest den 21. september.
Der vil være rundstykker og et kort skippermøde, inden vi tager ud kl. 8.00. Vi skal være i havnen igen senest kl. 16.00, til indvejning og ikke mindst - pølser/brød, øl og vand.
Betaling er 50 kr. pr. deltager. Hvis der er deltagere med, som ikke er medlem af klubben, er prisen 100 kr. Ikke medlemmer kan dog ikke deltage i konkurrencen.
Der vil være præmier til de 3 bedst fangende medlemmer, og alle point lægges efterfølgende op på hjemmesiden under klubmesterskab. Husk at der kan indvejes 2 fisk af hver art, de skal være rensede, men med hoved.
Det vil blive annonceret på klubbens hjemmeside senest torsdag kl. 21.00, hvis vi bliver nødt til at flytte turen, hvis vejret driller. Vi afgøre torsdag hvilken havn vi bruger som back up, hvis vi ikke kan komme ud fra Bønnerup.
Tilmelding skal ske senest den 21. september på hjemmesiden under tilmelding.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Lui Tang Jensen mailadresse
formand.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil 24 80 48 51
Max Andersen mailadresse
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil 41 66 58 14
Med knæk og bræk fra MSK´s bestyrrelse