Forside Fora Hovedforum Alt om grej Trailer – …

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #103995
    Jan JørgensenJan Jørgensen
    Deltager

    Trailer – lasteevne

    Hej

    Før sommeren diskuterede vi her vægt. Bla. viste det sig, at min Ørnvik 540 DC vejede mere end min trailer kunne bære. Ikke kun fordi den indeholder benzin og udstyr men også fordi den tilsyneladende allerede fra producentens side er tungere end det opgivne.
    Derfor kørte jeg med overvægt på min 1300 kg trailer, og da vi skulle til Spanien med hele sættet, så blev beslutningen at skifte til en 1500 kg trailer. Da jeg så billeder af den, kunne jeg se, at det var den samme konstruktion i rammen, og jeg kontaktede derfor Brenderup, for jeg ville egentlig gerne til bunds.
    Forskellen viste sig at være, at 1500 kg trailerne har 14 tommer hjul, mens 1300 kg kun har 13 tommer. Det betyder ikke kun kraftigere dæk men også plads til større bremsetromler. Derfor er den godkendt til mere vægt. Den bremser simpelthen bedre.
    Jeg kan reelt ikke mærke nogen forskel, men det slår mig, at skulle man blive involveret i et uheld, hvor bremseevnen kan have en afgørende faktor, så kender jeg ikke det forsikringsselskab, der ikke vil skynde sig at bruge det som undskyldning for at bakke på ansvaret (udover at jeg ville hade at have ansvaret for f.eks. skader på mennesker med den viden, at en bedre nedbremsning ville have gjort en forskel).
    Så udover at have et problem i forhold til politiet, så kan der også være et forsikringsmæssigt problem med overvægt.

    vh

    jan

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.