Redningsaktion ved Hundested havn
Fra Sjællandske nyheder
Hundested: en 49-årig bornholmer slap søndag levende fra en ulykke til havs lige uden for Hundested havn. Manden er nu indlagt på Hillerød Hospital efter at hans trolling-jolle var gået ned lige uden for ydermolen på Hundested havn ved halv seks tiden.
Det var et forbipasserende fragtskib, der slog alarm, da mandskabet kunne se en båd der var stødt på molen og en person der lå i vandet. Båden var en trolling-båd med påhængsmotor. Fra fragtskibet kunne man se, at manden ikke kunne komme op på molen fra de glatte sten på ydermolen i den stærke blæst. Alarmen betød, at der blev sendt redningsbåde afsted, oplyser vagtchef Søren Bjørnestad, Nordsjællands polit
På et tidspunkt lykkedes det at få manden bjerget i land, og han blev forslået og skrammet af mødet med de store sten i molen kørt i ambulance til Hillerød Hospital.
– Der blev sat en eftersøgning i gang af båden, men uden held. Den drev dog senere med stævnen over vand ind i selve havnebassinet, oplyser vagtchefen.