[center][b] UENIGHED OM MAKRELFISKERI FØRTE TIL SLÅSKAMP
KORSØR:
Morgen-fiskeopgør på havnekajen

To midaldrende mænd blev fredag den 2. juli klokken 6.55 så uenige om, hvordan man bedriver makrelfiskeri, at det udviklede sig til korporligheder på havnen i Korsør.
For rullende overvågningskamera hev, skubbede – og sparkede de to mænd på 50 og 56 år ud efter hinanden.
De kastede også med fiskegrej efter hinanden.
Politiets patrulje blev tilkaldt og de blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Det kunne de begge erkende.
