PIGHVAR/SLETHVAR FREDNING
Hej alle.
Ifølge EU-forordninger, er det beskrevet, at Pighvar og Slethvar er fredet fra 1. juni – 31. juli, i underområde 22, 24, 25, 26, uden for basislinierne. Det er området fra Sj. Odde og sydover samt Østersøen, minus Øresund. (basisinierne vil jeg ikke komme nærmere ind på)
Der har været en del skriveri om fredningen her på siden og jeg har selv fortalt åbenlyst om fredningen. Men selv jeg kan tage fejl 😀
Juristerne i Fiskeridirektoratet er kommet frem til at,
EU FREDNINGSTIDEN FOR PIGHVAR/SLETHVAR IKKE GÆLDER FOR DET REKREATIVE FISKERI.
Bekendtgørelse nr. 895 af 6. november 1992 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand er ikke helt up-to-date (henviser bl.a. med til EU- og nationale regler, som ikke længere er gældende) Samtidig er der 3 ændringsbekendtgørelser til bekendtgørelse nr. 895.
Det er besluttet, at Fiskeridirektoratet snarest muligt, sammenskriver gældende regler om fredningstider til en ny bekendtgørelse.
Men altså kort fortalt: Hvis du ikke er erhvervsfisker må du fange Pighvar/Slethvar året rundt i alle farvande.