Forside Fora Hovedforum FSK Onsdag den…

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #105308

    Onsdag den 18. januar 2012 kl. 1830, blev der afholdt bestyrelsesmøde i klublokalerne i Korup med følgende dagsorden:

    1. Godkendelse – opfølgning af referat fra sidste bestyrelsesmøde.
    2. Generalforsamling – planlægning.
    3. Juleafslutning – evaluering.
    4. Klubblad – bladudvalg.
    5. Jubilæum update.
    6. Udvalg.
    7. Økonomi.
    8. Eventuelt/Næste møde.

    I mødet deltog Claus Wichmann, Claus Hansen, Jonny Jakobsen, Torben Holm og Bruno H. Nielsen.
    Der var afbud fra Bo Nørgaard og Leif a´Argjum.

    1. Godkendelse – opfølgning af referat fra sidste bestyrelsesmøde.
    Intet herunder.

    2. Generalforsamling – planlægning.
    Claus W. oplyste, at Bo Nørgaard ikke modtager genvalg til bestyrelsen og Steen Rasmussen ikke modtager genvalg som bestyrelsessuppleant.
    Claus W. oplyste, at Carsten Eriksen er forespurgt og er villig til at modtage valg til bestyrelsen.
    Jonny foreslog Ole Pedersen, som suppleant til bestyrelsen, hvilket der er enighed om. Jonny tager kontakt til Ole for accept, ligesom Jonny forespørger Lars Johansen om han vil varetage posten som dirigent.
    Claus H. sørger for forplejning.
    Claus W. indkøber afskedsgave til Bo og gave til vinderen af Top 10 2011.
    Bruno kopierer dagsorden og får graveret Top 10 pokalen.
    Torben rundsender det godkendte og reviderede regnskab til bestyrelsen.

    3. Juleafslutning – evaluering.
    Der er enighed om, at juleafslutningen gik over al forventning, men at klubbens lokaliteter er ved at være for små.
    Efter en drøftelse er der enighed om, at lægge de to separate lokaler, der ligger umiddelbart til venstre for hovedindgangen, til det eksisterende opholdslokale.
    Claus H. undersøger muligheden sammen med tømrer og indhenter prisoverslag.

    4. Klubblad – bladudvalg.
    Claus W. oplyste, at han i nær fremtid vil holde et møde med de medlemmer, som har givet udtryk for, at ville tage en tørn som klubbens bladudvalg.
    Bruno sender artikel fra Nogersund 2011 til redaktøren.
    Efter en drøftelse, er der enighed om at fastholde annoncepriserne fra 2011. Claus W. underretter Leif.

    5. Jubilæum update.
    Claus W. oplyste, at der ikke er tilsagn fra Cahir endnu.
    Jonny og Claus H. indgår aftaler med havnefogeden om reservation af et antal gæstepladser, ligesom de taler med den lokale købmand om levering af drikkevarer m.v.
    Der er enighed om at bruge Svend Erik Wichmann som grillmester, med et varieret tilbud af grillet kød.
    Bruno præsenterede en buket af mulige selskabslege til både børn og voksne. Selskabslegene afvikles lørdag eftermiddag og vil blive krydret med slik og drikkevarer, som præmier.

    6. Udvalg.
    Claus W. oplyste, at klubmesterudvalgene, for både trolling og småbåd er på plads med datoer og sponsorer.

    9. Økonomi.
    Torben oplyste, at klubben tegnes af 957 medlemmer.
    Klubbens økonomi ser ganske fornuftig ud.
    Der er enighed om, at restgælden i klubhuset snarest skal indfries. Torben tager kontakt til kreditforeningen.

    10. Eventuelt/Næste møde.
    Jonny oplyste, at den annoncerede ”suppetur” på Lillebælt også er for ikke medlemmer, hvorfor det efter hans mening, vil være uheldigt at yde tilskud, idet det hurtigt kan danne præcedens.
    Efter en drøftelse er der enighed herom.
    Claus W. tager kontakt til arrangøren Tommy Jensen.
    Bruno oplyste, at der i år er Boat Show i Bellacentret, hvilket tidligere har været en tradition for klubben at deltage i.
    Der er enighed om, at der arrangeres en klubtur søndag den 4. marts 2012 efter de tidligere gældende regler.
    Bruno iværksætter og annoncerer på nettet.
    Jonny udsender SMS besked til medlemmerne.
    Torben efterlyste underskriftsblanket, som er rundsendt i bestyrelsen, for oprettelse af NEM konto.
    Ingen af de tilstedeværende har blanketten, hvorfor Torben vil kontakte de to fraværende bestyrelsesmedlemmer.

    Datoen for næste møde fastsættes først efter afholdelse af den ordinære generalforsamling.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.