Forside Fora Hovedforum MSK MSK tur ti…

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #110747
    ukendt brugerukendt bruger
    Deltager

    MSK tur til Grenå d 26/04/2008

    Det var planen jeg skulle have været Trolling Master Bornholm i denne uge med Hotho (team søhesten, sjælland). Men da jeg i starten af ugen blev alvorligt arbejdsramt som aldrig før. Ja så måtte Jeg desværre lade trollingmaster smutte til ærgrelse for både Hotho og jeg selv. Hotho lå så og hyggede sig i Simris et par dage og fangede store fisk som han han faldbød for ussel mammon over VHFèn til deltagerene i Trollingmaster .
    Nå, som småbådsfisker skal man jo helst være evig positiv. Så jeg begyndte jo straks at undersøge muligheder for den næste fisketur. Så nu er der måske en chance for Väneren uge 19 og så var der jo lige det arrangement med MSK 26/4/2008 fra Grenå. Den Grenå tur hoppede jeg så på sammen med kone og datter.
    Vi ankom lidt over 7 lørdag morgen. Einar Hansen var allerede ankommet og holdte foran et skilt hvorpå der stod ”spærret bådoptagning”. Ja det kunne da vist ikke være alvorligt og Einar havde prøvet at finde havnefogden uden held. Så vi flyttede skiltet da det måtte en være en forsinket aprilsnar. Ikke mange sekunder efter vi havde flyttet skiltet kunne havnefogden godt indfinde sig . Han var meget forstående, men skiltet var blevet sat op fordi der skulle komme en stor mobilkran og sætte nogle både i kl. 8.00. Men han lod os bruge slæbestedet ovre ved lystsejlerne i stedet, så det var fint nok.

    Da vi efter at have ordnet formaliteter og ryddet det andet slæbested for snedriver og præpareret rampen med solide dækspor, ja så kunne Hr. formand og næstformand Peter og Flemming godt ankomme, og det gjorde de så. Vi andre deltagere havde jo håbet på, at Peter og Flemming var mødt et par timer før os andre og lavet en morgenmads buffet med diverse gode sager, bacon, leverpostej, rundstykker osv . Grunden til Peter og Flemming var forsinket var vist noget med, at Flemming`s nymonterede QL trimflaps stak ned under traileren så de skrabede mod asfalten 
    Vi var ”kun” 3 både selv om klubben består af en del flere, men al begyndelse er jo svær. Så mon ikke der kommer et par både mere til MSK turen 14 juni på Silkeborg søerne. At vi så også har været lidt sløve til, at få annonceret turen ordentligt diverse steder, må bestyrelsen så tage på deres skuldre.
    Vejret var faktisk fint fra Morgenstunden, dog ville vinden tage til i løbet af dagen. Men ”team Haj, Peter og Flemming” og ”team Quicksilver, Brian, Rose og Silke” var friske på lidt vrag syd for Anholt. Einar Hansen ville hellere satse på lidt flade og diverse inde ved kysten. Som sagt så gjort. Vi susede derud af og efter en times tid kom vi til det første vrag. Der var ikke rigtigt nogen fisk, så jeg ville prøve et nærliggende vrag, Peter og Flemming blev lidt og ville så også prøve andre vrag. Så vores veje skiltes. Da vi ankom til det næste vrag fik vi en enkelt eller 2 torsk. Men igen ikke det store. Så jeg valgte at sætte kursen ca. 5 sm. nordover mod det næste vrag. Og så skulle jeg ellers hilse og sige der kom gang i sagerne. Knap havde vi fået os placeret og pirkene susede mod bunden før de 2 stænger stod buet. Rose og jeg kom nærmest på overarbejde. Silke (11 år) gad ikke fiske, hun sad og læste i en bog og hørte musik på mobil for fulde drøn.

    Vi kunne drive nogle minutter før vi var forbi vraget og så sejlede vi tilbage og tog et drev mere. Hver gang var der pæne fisk på pirken. Rose`s arme blev hurtigt trætte, da hun ikke er vant til det pirkefiskeri (eller andet fiskeri for den sags skyld). Hun stod faktisk for en gangs skyld og gav mig ret i, at hun godt kunne forstå hvis jeg var træt og havde krav på en plads på sofaen efter en tur på det gule rev. Så noget konstruktivt kom der ud af turen .
    Vi fiskede vel på vraget ca. 3 kvarter. Så mente jeg vi skulle holde, da jeg jo også skulle rense alle de fisk+ det var begyndt at blæse lidt. Jeg havde kaldt Peter og Flemming over radioen, men de ville hellere fiske andre vrag, og det kom der vist ikke hæder og glorie ud af . Jeg er sikker på, vi kunne have fået meget mere end de 18 stk. torsk, sej og en enkelt lange. Det var jo nærmest gule rev forhold. Måske var fiskene en tand mindre end på det gule, men alligevel meget fine.
    Vi sejlede mod land direkte mod bølgerne og Rose blev lidt grøn i hovedet. Silke sad bare fortsat og læste (hun var blevet turen dikteret af mor, hun ville ellers hellere have været hjemme ved sin computer og ”go super model” ”messenger” osv. . da vi kom ind under land kunne vi se Einar ligge og hygge sig syd for Grenå havn. Han havde fået nogle skrubber og et par hornfisk.
    Jeg fik renset fisk og vi havde faktisk fået nok af at fiske i dag. Så selv om en flad eller 2 kunne have forbedret pointstillingen i konkurrencen. Valgte vi at gå i land. Einar, Peter og Flemming kom lidt tid efter. Vi fik bådene hevet op og kort tid efter var der gang i grillen og Peter fik fiskene tastet ind computeren.
    Jeg var så heldig at få flest point med 2 sej, 2 torsk og en lange, dernæst kom Einar med hans 2 skrubber og 2 hornfisk, så kom Peter skyum med 2 torsk. Som lige var 0,4 point mere værd end Flemmings 2 torsk. I øvrigt tak til Lystfiskeren, Fausing ved Bo Hegedal for fine præmier. Vi fik alle de pølser vi kunne spise + hygge snak. Derefter takkede vi pænt Peter Skyum for et dejligt arrangement og satte så kursen hjem mod Århus.

    Brian/Quicksilver/MSK

    Attachments:
    • a6478.jpg
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.