Forside Fora Hovedforum SSK Kender du …

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #105326
    Tonny SoltauTonny Soltau
    Deltager

    Kender du til forbud i din lokalplan mod parkering af indregistreret trailerbåd på egen grund ?

    Efter at have boet på samme adresse i Brøndby i mere end fem år, modtog jeg forleden en skrivelse fra min tekniske forvaltning med et påbud om at fjerne min lille Ryds 485 fra min egen carport inden 14 dage. Kommunen mener i ramme alvor at jeg overtræder lokalplan nr. 120 vedr. oplagring eller henstillen af lystfartøjer.

    Jeg var mildest talt forundret over ordlyden i påbudet, da jeg vel ret beset “bare” har en lovligt indregistreret trailer, med betalt vægtafgift og fuld forsikring, stående i min dejlige lange carport, bag min bil.

    Jeg ved godt at mange kommuner har en holdning til at de ikke gider at have uindregistrede biler og campingvogne til at henstå på offentlige villaveje, eller at have større skibe vinteropbevaret på bådstativer i parcelhushaverne.
    Men det er jo ikke tilfældet i denne sag -:

    To af mine tidligere både havde jeg liggende i Brøndby Havn, mens den var hårdt plaget af tyverier. Det var mildest talt ikke nogen særlig betryggende oplevelse, så der skal SHAMU ikke ned!

    Har du været ude for noget lignende, eller har du erfaring med hvordan man gebærder sig i sådan en sag, vil jeg være glad for at få et godt råd om hvordan jeg tackler denne kattepine.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.