Jeg sejler med en MARINER 40 HK, 4T EFI motor bag på min QUICKSILVER 450C udstyret med en NAVMAN TRACKFISH 6500 med SMARTCRAFT tilslutning.
Mit problem er at motoren kører alt for hurtigt i tomgang, typisk ca. 920 +/- 50 o/min, korrekt tomgangshastighed er 775 +/- 25 o/min. Den høje hastighed er dels en hård belastning af gearet i min motor, samt det er stort set umuligt at udnytte SMARTCRAFT´s troll control funktionen i mit NAVMAN instrument (troll control´s regulerings område er 700 – 1000 o/min).
Gentagne værksteds besøg har desværre ikke ændret noget, man antyder i stedet at jeg ikke kan forvente det bedre. Derfor vil jeg gerne høre andre der sejler med EFI motorer fra MERCURY eller MARINER, er jeres motorer lige så ringe med hensyn til tomgangshastighed?