Forside Fora Hovedforum FSK Indbydelse til klubmesterskab i fladfiskeri fra småbåd for medlemmer af FSK

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #129749

    FSK´s småbådsudvalg inviterer hermed alle FSK medlemmer, både voksne og juniorer til klubmesterskab i fladfiskeri. Det er gratis at deltage og klubben betaler for rampen.
    Husk at få et rampekort hos Dan. Uden rampekort er det selvbetaling for rampen.
    Der vil i år være 3 småbådsfiskestævner i fladfiskeri. De første 2 stævner afvikles som dobbeltstævne den 27. og 28. august med Spodsbjerg som udgangshavn mens det 3. stævne i år har Bagenkop som udgangshavn. Alle 3 afdelinger/stævner tæller til klubmesterskabet i fladfiskeri fra småbåd.
    Skulle der opstå pointlighed mellem 2 eller flere konkurrenter, er det den der har fanget flest kilo fisk i de 3 afdelinger lagt sammen, der vinder. Vi håber at se rigtig mange småbådsfiskere til stævnerne og har du lyst og mulighed for det kan det i øvrigt varmt anbefales, at møde op dagen før stævnerne, specielt dobbeltstævnet.
    Til dobbeltstævnet tryller Svend Nyholm nemlig i sit mobile køkken. Han er helt igennem eminent god til at frembringe virkelig velsmagende wienerschnitzler med behørig tilbehør til en billig penge og vi sørger for at du kan få gratis rundstykker og varm kaffe og the om morgenen både lørdag og søndag. Spisning lørdag aften ved dobbeltstævnet afholdes som det plejer med en dejlig middag i teltet kl. 19.00. Drikkelse sørger man selv for.
    Tilmelding til fiskekonkurrencen skal ske senest før konkurrencestart men meget gerne før og allerhelst på hjemmesiden under EVENTS. (Det gør det nemmere for os at forberede en god dag for dig.)
    Husk tilmelding til spisning lørdag (gratis) på hjemmesiden under EVENTS senest den 21/08 7 dage før.
    Har du problemer med at tilmelde dig under EVENTS kan du ringe eller skrive til Stig Christensen på tlf. 24634318
    Tilmelding til fredags-wienerschnitzel via SMS til Svend Nyholm hvor du også indbetaler kr. 139,- pr. person på Mobil Pay nummer nr. 22951985
    Ved dobbeltstævnet vil der være indskrivning til søndag, både lørdag aften efterpræmieoverrækkelse og søndag morgen fra kl. 7:00 til 7:45
    Igen i år, kan man invitere en deltager, som ikke er medlem af klubben, til at deltage i én konkurrence. Herefter må gæsten melde sig ind i klubben for at deltage i flere afdelinger.
    Gæsten må dog gerne deltage i hele dobbeltstævnet, men gæsten skal betale for at spise med lørdag aften.

    Afdeling Sted Dato Tidspunkt:

    1.og 2. afdeling Spodsbjerg 27. & 28. August
    Lørdag  kl. 08.00 til 17.00
    Søndag kl. 00.01 til 15.00
     
    3. afdeling
    Bagenkop 24. september
    Lørdag kl. 08.00 til 15.30

    Se hele indbydelsen og reglementet under Menu – FSK – Klubmesterskaber – Småbådsfiskeri
    Eventuel aflysning vil blive annonceret under EVENTS og på FSK´s facebookside.

    Mvh. Stig

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.