Hvilken båd skal jeg skifte til: Jeg står med et lille dilemma: Jeg har en flipper 515 Hardtop med 90 hk Evinride E-tec og overvejer at skifte båden ud. Jeg er i fuld gang med overvejelserne om at få den indrettet til laksetrolling. Jeg vil gerne have radar, AIS, ekkolod, plotter, vhf, autopilot, ekstra forbrugsbatteri med skillerelæ, diverse stangholdere og downrigger. Det ender med at blive en hel del penge jeg skal smide i den båd. Det ser ud til at det ender på den forkerte side af 50.000. Jeg er egentligt rigtig glad for båden og har den liggende i fjorden 200 meter fra min bopæl. Jeg bruger båden til wakeboard/vandski, dørge ørreder i Vejle fjord, jigge torsk i lillebælt og hyggelige ture med overnatning med kæresten. Den er dejlig billig at sejle i mht brændstof og jeg bruger båden en del. Jeg sætter pris på at den ikke stikker så dybt, da jeg ofte dørger på meget lavt vand. Mine tanker går på om ikke jeg skulle lade være med at investere så mange penge i båden og i stedet finde en brugt båd, der har en del af det udstyr jeg efterspørger og som også lever op til mine ønsker, men jeg er lidt ideforladt, så input til bådvalg op til ca 150.000 er meget velkomne. Min nuværende bil må højest slæbe 1500 kg