Garmin service – hvor er den blevet af?
Jeg har den 11. april henvendt mig om nogle fejl på mit spritnye Garmin 721XS. Jeg har mailet og ringet rigtig mange gange med nogle meget høflige unge mennesker i supportafdelingen, men desværre er der intet af det de lover, som holder. Jeg sendte mit apparat ind for 10 dage siden og kan ikke få svar på hvornår jeg får et nyt retur -De reklamerer med 72 timers service… Nu siger vejrudsigten igen “Møn og laks”, men jeg kan ikke komme af sted uden elektronikken.
Jeg aner ikke hvordan jeg kommer i kontakt med nogle af cheferne ved Garmin Support, da jeg flere gange er blevet lovet at en af cheferne ringer mig op, men jeg bliver ikke ringet op. Jeg har også nogle problemer med min HDR18 radar, men den sag er de slet ikke kommet i gang med her en måned efter mine første henvendelse.
Hvis der er nogle herinde der kan trække i nogle tråde vil det være fantastisk, for mine mere 15 mails og lige så mange telefonsamtaler resulterer kun i meget venlige samtaler, der indtil nu slet ikke løser mine problemer. Ærgerligt at jeg har fået så dårlig et indtryk af Garmins support, når nu de skulle være kendt for at være helt i top.
Hilsen en frustret Martin Topsøe