Forside Fora Hovedforum Opslagstavlen Fisk: Godt…

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #106935
    ukendt brugerukendt bruger
    Deltager

    Fisk: Godt eller giftigt?

    Fisk er altså sundt. Det er konklusionen efter, at en række engelske forskere har undersøgt tyve års forskningsresultater.

    Der er ikke noget at sige til, hvis du er lidt rundtosset. Forskere har de seneste par årtier skiftevis frarådet og rådet folk til at spise fisk.

    Men nu skulle den være god nok: Fisk er sundt.

    I løbet af de seneste årtier har vi et utal af gange hørt forskere sige, at fisk er sundt og afgørende for et godt helbred. Men mindst lige så ofte har vi fået fortalt, at et højt indhold af diverse miljøgifte gør fisk til en sundhedsskadelig spise.
    Fiske-debatten har tilsyneladende også været svær at fordøje for et hold forskere fra Harvard og Brigham and Women’s Hospital. De har i hvert fald valgt at samle og vurdere forskningsresultater fra de sidste tyve års forskning i fisk.
    Og konklusionen er overraskende klar. Fisk på tallerkenen et par gange om ugen ser ud til at reducere risikoen for at dø af en hjertesygdom med hele 36 procent ligesom det også er godt for udviklingen af børns nervesystem.

    – Alt i alt vil fordelene ved at spise fisk langt overgå risikoen, siger Dariush Mozaffarian fra Brigham and Women’s Hospital i en pressemeddelelse.

    Kviksølv, dioxin og PCB

    De forskningsresultater, der gennem tiden har fået eksperter til at fraråde folk at spise fisk, bygger på indholdet af kviksølv eller giftstoffer som dioxin eller PCB.

    Nogle undersøgelser viser, at det kan være sundhedsskadeligt, hvis man har meget kviksølv i kroppen. Men ifølge den nye engelske undersøgelse er kviksølv-indholdet i fisk ikke ret stort. Og forskerne fandt ingen indikationer på at kviksølv fra fisk udgør nogen fare for voksne mennesker. Gravide, ammende og børn bør dog undgå store fisk.

    Udover kviksølv har eksperter også ofte advaret om fiskenes indhold af dioxiner og PCB, som kan være kræftfremkaldende. Men igen mener de engelske forskere, at risikoen langt overgåes af de positive effekter ved at spise fisk.

    – Niveauet af PCB og dioxin i fisk er lavt sammenlignet med for eksempel bøf, kylling, svinekød, æg og smør, siger Dariush Mozaffarian fra Brigham and Women’s Hospital.

    Alt i alt kan forskerne altså kun opfordre folk til at spise al den fisk de orker.

    – De her resultater fra over tyve års forskning viser tydeligt, at voksne løber en risiko ved ikke at spise fisk, siger Eric Rimm fra Harvard School of Public Health.

    Fra BT.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.