Forside Fora Hovedforum Opslagstavlen Fangede to…

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #105335
    søren andersensøren andersen
    Deltager

    Fangede to meter lang helleflynder
    Af JACOB HOVE

    Offentliggjort 30.01.12 kl. 11:49

    Fiskere gjorde sjælden fangst. 90 kg. tung helleflynder blev trawlet i Skagerrak.

    Den 210 cm lange helleflynder bliver vist frem om bord på RI 566 Madsalune. Foto: FiskerForum.com/Niels Iversen Klit
    En 210 cm. lang helleflynder med en vægt på 90 kg. er blevet fanget i dansk farvand.

    ”Det er ikke hverdag, vi får sådan en krabat i trawlet,” siger skipper Niels Klit til FiskerForum.com.

    Han var om bord på RI 566 Madsalune, som søndag morgen fik den kæmpe helleflynder i trawlet i Skagerrak.

    Alt er talt med
    Helleflynderen er Nordatlantens største fisk inden for fladfiskegruppen.

    En af de tungeste helleflyndere fanget i dansk farvand blev fanget i 1885 og vejede 107 kg.

    Niels Klit fortæller, at deres eksemplar vejer 90 kg., men så er alt også talt med:

    “Vi har jo en “lystfisker” om bord i Martin, så vægt og størrelse er foretaget efter alle kunstens regler, selv indvoldene er vejet med til 7,3 kg.”

    Glæder sig til auktionen
    Niels Klit ser nu frem til tirsdag, hvor den store fladfisk skal sælges på auktion.

    Helleflynderen lever af krabber og fisk som torsk og kuller.

    Om vinteren lever helleflynderen nær bunden på dybder helt ned til 2.000 meter.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.