Dårlig oplevelse ved rampe. Jeg har netop investeret i en Shetland 570 med en 1300kg brenderup trailer. Jeg kører i en Kia Clarus 2.0. Det passer sammen så jeg må køre med almindeligt kørekort. Da jeg hentede båden var det lige i vandet og jeg havde ingen problemer med at trække læsset op. Men så igår skulle jeg have den i vandet i Korsør. Her er rampen noget stejlere end der hvor jeg hentede båden. Det gik fint i, men da vi skulle op så lavede bilen bare hjulspin og gled langsomt bagud. Et par gutter skubbede på og så fik bilen fat og vi kom op. Men ikke en sjov oplevelse. Jeg har prøvet at justere båden lidt tilbage på traileren nu og nu kan jeg løfte traileren foran, det kunne jeg heller ikke før, der måtte jeg bruge næsehjulet. Kan det tænkes at det er nok til at jeg kan få den op i Korsør nu eller har i andre gode ideer eller forslag?