Brugte mandag på Østersøen ved Møn, da der var lovet Gude vejr, og bortset fra lidt tåge fra morgenstunden, viste Østersøen sig fra sin smukkeste side, jeg havde i dagens anledning fået konsulentbistand, da min faste makker ikke kunne afse tid til turen. Kl. 5.45 ankom Futte til Klintholm havn, og en halv time senere blev kursen sat mod 40`ren tågen forsvandt helt da vi rundede klinten, og så gik det med 20 knob derudad på helt glat vand.1 time senere var grejet sat i det område hvor vi fik fisk sidst, og da vi skulle til at tage den sædvanlige morgen dram, gik gastens stang i 60 fod, og det var en glad mand der kunne lande en fin laks på 3,8 kg, efter han på sidste tur havde trukket en 0 bon, så var turen da redet. Næppe havde glæden lagt sig før skippers stang med sideplaner begyndte at knurre, og kort efter lå laks nr. 2 i båden vægt 4,7 kg, hold da kæft vi havde ikke fisket 30 min endnu, endelig tid til morgenbitter, den smagte sku godt, mens den gled ned gennem halsen, gik snigeren jeg havde sat lige bag båden, og efter en kort fight, lå der en 5,5 kg blank laks i båden, nu havde vi fame` fundet de vise sten, og jeg begynde at se om der var ting om bord vi kunne undvære, så vi kunne have plads til alle de fisk vi skulle fange, men hovmod stod for fald, trods ihærdige forsøg, og kamp med meget ålegræs lykkedes det ikke at få mere, men man skulle da også være et dumt svin hvis man ikke var tilfreds med 3 fine fisk på sådan en flot forårs dag. Tak til futte for en herlig dag, og specielt tak fordi han ramte spanden, vi må have en tur en anden dag