
Hej Kristian. Alle både lytter på kanal 16 også Emma Mærsk og Maren Mols! (færger og supertankere) Så hvis man skal have fat i et skib kalder man på kanal 16! “Maren Mols, her er Dorado, Dorado” Når Det andet skib har svaret aftaler man at gå over på en interskibskanal, lystbåde vil sikkert gå over på L1 eller L2, og fiskefartøjer foretrækker F1 eller F2 (erhvervsfiskere IKKE trollingfiskere!) Det er også på kanal 16 Lyngby radio kalder dig, hvis din familie i land skal have fat i dig og din mobil er død eller uden for dækning! Hvis man så er 2 både eller flere der følges ad, eller ligger og fisker i samme område, kan man i forvejen aftale at kalde hinanden på en alternativ kanal, evt. 72 (jeg har på fornemmelsen at de fleste her på forum bruger kanal 72), MEN så skal man bare sørge for at køre Dual Watch, så man hører evt. Maydays eller lign. på 16´eren! Det kunne jo være man ligger inden for rækkevidde af en evt. nødstedt båd og så SKAL man komme båden til undsætning (man ønsker også selv hurtig hjælp, når man får brug for det ik?)! MVH Frank