Hej Kristian!
Jeg har en Garmin 172 C som jeg er fuldt tilfreds med, specielt at kortene er de samme som papirkort. Så er der ikke så meget at tage fejl af, hvis man ( forhåbentlig ) bruger begge dele.
Den reagerer lige så hurtigt du kan trykke på f.eks. zoomknapperne, men det gør de vel alle efterhånden.
Nogle vil måske synes at skærmen er vel lille, personligt mener jeg ikke det er noget problem, jeg har den endda siddende længere ude end en armslængde.
Den er knivskarp i billedet, også når solen står lige på, den er nem at bruge, logisk bygget op.
Brugermanualer er jo kun noget vi bruger når vi absolut ikke fatter noget som helst, men jeg har endnu ikke brugt min, så den er nem at finde rundt i.
Hvis du ser dig lidt omkring kan du vist få den for 9000,- incl. kort.
Den fylder ikke meget, så den er nem at få plads til.
Du er velkommen til en demonstration, bare skriv!
mvh Morten