At holde sin tørdragt ved lige er vigtigt. Den kan sagtens være utæt, uden man opdager det – og så sejler man med falsk sikkerhed.
Vi har derfor fået Anja fra Dragtværkstedet til at komme i klubben og fortælle om, hvordan man bedst passer på sin tørdragt og hvilke ting man kan få lavet på den.
Det kan være alt fra utætheder til tilpasning af halskrave osv.
Anjas erfaring er startet, da hun i 1998 tog dykkercertifikat og blev opmærksom på vigtigheden af en tæt dragt.
I 2004 grundlagde hun en dykkerbutik i Roskilde sammen med sin daværende partner, hvor hun begyndte at tilbyde reparation af kundernes tørdragter.
I 2010 tog hun kursus hos Ursuit i Finland, for at udvide sin faglige viden og ekspertise, således at hun nu er certificeret til at servicere og godkende Ursuits dragter.
I 2016 etablererede hun Dragtværkstedet, der udelukkende beskæftiger sig med service og reparation af dykkerdrager, overlevelsesdragter og sejladsdragter.
Så kom til denne spændende aften – og har I en tørdragt og har nogle spørgsmål, så tag den med ind denne aften. Også hvis I vil have udført service på den, så kan Anja tage den med hjem på værkstedet og tjekke, om den er i orden.
Det er som altid kl. 19 og der er ikke tilmelding – mød blot op i klubhuset