TROLLINGREGLER I ØRESUND

  • Bjarne Lehné
  • Bjarne Lehné's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Moderator
  • Moderator
Mere
3 år 7 måneder siden - 3 år 7 måneder siden #1190102 af Bjarne Lehné
TROLLINGREGLER I ØRESUND blev oprettet af Bjarne Lehné
Da flere har fået bøder for ulovligt fiskeri bl.a. ud for Vedbæk, gengives reglerne her endnu engang.

100 m fra land
:
Overalt i Danmark er trollingfiskeri fra motordreven båd forbudt inden for 100 m fra lavvandslinien. (Land = lavvandslinien, som er den daglige vandstandslinie på lavvandstidspunktet.) Oterfiskeri (ved oterfiskeri forstås fiskeri med paravaner - flydere - hvor der på linen er monteret et antal liner med agn) langs kysten er ligeledes altid forbudt.

Spiling af redskaber:
Det er forbudt at anvende selvstændige hjælperedskaber som skovle, paravaner el.lign. (herunder planerboard og oter) til at spile redskabet ud til siden.
Uden for de særlige områder, som er vist nedenunder, er det tilladt at benytte paravaner til at spile linen, når disse er monteret direkte på fiskelinen (Dipsy Divere, Side Planer og lign.). Når linen spiles ud til siden på denne måde, er det kun tilladt at fiske med én endeagn (blink, spinner, wobler, flue el.lign.). Fiskeri med downrigger er tilladt som hidtil.

Særlige områder:
Ved trollingfiskeri i følgende områder må hver person højst anvende to stænger – dog højst fire stænger pr. båd. I disse områder er det heller ikke tilladt at spile linen ud til siden ved at benytte paravaner eller andre indretninger, der monteres på fiskelinen. Fiskeri med downrigger er tilladt i disse særlige områder.

Isefjorden: syd for en ret linje fra Kongsøre Næbbe til Kyndbyværket (gælder også Holbæk Fjord). I Tempelkrogen er trollingfiskeri dog helt forbudt.

Roskilde Fjord: afgrænset ved en linje fra vestre mole ved Kulhuse til færgemolen ved Sølager

Øresund: et område afgrænset i nord af en linje i retning mod øst fra fyret på Rungsted Havn, i syd af en linje i retning mod øst fra det østlige fyr på Vedbæk Havn og i øst af en linje tre sømil fra lavvandslinien (Lous Flak)

Køge Bugt: et område fra Køge Sønakke til Brøndby Lystbådehavn mellem kysten og de fastsatte bundgarnsgrænser, som bl.a. tydeligt er vist på søkort over området.

HUSK ! Det gælder også for SSK medlemmer



75 m fra faststående fiskeredskaber:
Ved trollingfiskeri skal man være særlig opmærksom på de faststående fiskeredskaber, så man ikke kommer til at ødelægge dem. Man skal holde sig 75 m fra de faststående redskaber – det gælder både trollingredskabet og båden. Det er især vigtigt at huske, når man drejer sin båd.

Afmærkning af faststående fiskeredskaber:
Nedgarn, kasteruser og krogliner skal afmærkes med bøje og to flag og to gule lysrefleksbånd i redskabets vestlige ende og ét flag og ét gult lysrefleksbånd i redskabets østlige ende.

Enkeltstående tejner skal afmærkes med bøje og ét flag eller med en fiskekugle.

Pæleruser afmærkes på yderpælen med to sorte flag og på inderste pæl med ét sort flag. Yderpælen afmærkes desuden med to lysreflekser, hvis redskabet står på mere end 2 m dybt vand.
Bilag:
Sidste redigering: 3 år 7 måneder siden ved Bjarne Lehné.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.188 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer